Jeg folder mine hender små

Jeg la ut denne posten i fjor. Nå har den ny betydning for meg.
For tross alt... aldri mer 22.07!

Jeg folder mine hender små
I takk og bønn til Deg
La alle barn i verden få
det like godt som meg

Vern alle med Din sterke hånd
Mot fattigdom og død
Og hjelp små barn i alle land
Så ingen lider nød

La ingen krig og sult og sott
Få gjøre oss fortred
La alle leve trygt og godt
I frihet og i fred

- Thorbjørn Egner -

Angsten for det offentlige

Da jeg sto på passkontoret og måtte ha nødpass, siden jeg dagen før jeg skulle reise kom på at passet mitt gikk ut i januar, fikk jeg god tid til å lese dette diktet som var hengt opp flere steder. I en grå ramme, men byråkratifont. Men svært bra og passet godt for meg, siden jeg trodde jeg skulle få kjeft for å være så inderlig sløv.

Angsten for det offentlige:

Min redsel for stats- og kommunekontorer

er angsten for blikket som gjennomborer.

Et røntgenblikk bak byråkratiske briller

kan skremme meg mer enn den nifseste thriller.

Mitt ærend på stedet er helt likegyldig.

Jeg står ved en skranke og føler meg skyldig.

Det er som på ny å bli innkalt for rektor,

hvis blikk er en bomsikker løgndetektor.

Min sjel skrumper inn. Den blir mindre og mindre.

Nu avdekkes alt i mitt lurvete indre!

"Fullt navn og adresse?" – Å alle ting flyter…

Man er som en pågrepet voldtektsforbryter.

"Sivilstand og stilling? Og fødselsår?" – Ja, da!

Vær nådig! Jeg tilstår jo alt, Torquemada!
(Thomas de Torquemada var en torturist)

"Hvor skal de?" – Å Gud! Det var sjelssammenbruddet.

Min dødsdom er felt. Og nu faller vel skuddet?

Da blinker det vennlig i hornbrilleglasset:

"Den fjortende mai kan De avhente passet!"

André Bjerke

Rabarbraknopp

"Av vei, jeg vil opp." Sa Rabarbraknopp.
Så sprengte han på med sin røde topp.
men jorda sa stopp: "Du får ta det med ro nå, Rabarbraknopp!"

 

"Gi plass, jeg vil opp," sa Rabarbraknopp,
han svulmet av styrke, så rød som en sopp,
"pass på, jeg vil opp, jeg kvesser min topp,
jeg kjenner at våren gror i min kropp."


"Heisan og hopp," så stikker han opp,
nå hilser han glad med sin røde topp
og fuglene kvitrer i sluttet tropp:"Velkommen hitopp,
velkommen, velkommen, Rabarbraknopp!"
 

Tekst: André Bjerke 

GEITERAMS - Å, jeg vet en seter

GEITERAMS

Tekst: Margrethe Munthe
(Melodi: Du og jeg og vi to)

Å, jeg vet en seter,

med så mange gjeter!
Noen har en bjelle

når de går i fjellet!

Geitene de springer,

bjellene, de klinger

Singe-linge-linge-linge-lang, lang, lang.

Horn i toppen, ragget på kroppen,

blakke og svarte og hvite og grå.

Lang i kjaken,

skjegg under haken,

listig og lystig og lett på tå.

Alle springer løse,

skynder seg av fjøset!

Geitebukken fore,

opp igjennom går'e:

Killingene leker,

alle sammen breker:

Mæ-æ-æ-æ-æ-æ-æ-æ-æ-æ-æ-æ!

Viltert vinden

tuter om tinden,

snøen, den skinner på høyeste topp,

men i hellet,

nedover fjellet

vokser de vakreste blomster opp.

Hei da, hvor de skjener

over stokk og stener,

over mos og grener,

gjennom lyng og ener!
Bekken oppi heien

synger hele veien;

Klonke-lonke-lonke-lonke-lonk-lonk-lonk!

Tunge, trette,

gode og mette

kommer de hjem når det li'r mot kveld.

Hele flokken

stanser ved tråkken,

sola har gjemt seg bak høye fjell.

Og så kommer Anne,

melker oppi spanne'.

Nå må de stå stille,

ellers kan hun spille. -

Siden ut på kvelden

strør hun salt på hellen;

Sikke-sikke-sikke-sikke-sikk-sikk-sikk!

 Alle tripper,

napper og nipper,

hopper og stanser og stanger på snei,

nikker, nyser,

står litt og fryser,

går inn i fjøset og varmer seg.

Foto: enellerannenpågoogle

Også en sang gutten min elsket da han var liten. Rytmen og rimene er jo helt herlige da.
Får prøve meg igjen - selv om han har dynen over hodet - dette er kulturarv.

Byssan lull

Byssan Lull
tekst: Evert Taube

Byssan lull, koka kittelen full,
där kommer tre vandringsmän på vägen,
byssan lull, koka kittelen full,
där kommer tre vandringsmän på vägen.
Den ene, ack så halt,
den andre, o, så blind,
den tredje han säger alls ingenting.

Byssan lull, koka kittelen full,
på himmelen vandra tre stjärnor,
byssan lull, koka kittelen full.
på himmelen vandra tre stjärnor,
Den ene är så vit,
den andra är så röd,
den tredje är månen den gula.

Byssan lull, koka kittelen full,
där blåser tre vindar på haven,
byssan lull, koka kittelen full,
där blåser tre vindar på haven.
på Stora Ocean,
på Lilla Skagerack
och långt upp i Bottniska viken.

Byssan lull, koka kittelen full,
där segla tre skutor på vågen,
byssan lull, koka kittelen full,
där segla tre skutor på vågen.
Den första är en bark,
den andra är en brigg,
den tredje har så trasiga segel.

Byssan lull, koka kittelen full,
sjökistan har trenne figurer,
byssan lull, koka kittelen full,
sjökistan har trenne figurer.
Den första är vår tro,
den andra är vårt hopp,
den tredje är kärleken den röda.

Byssan lull, koka kittelen full,
tre äro tingen de goda,
byssan lull, koka kittelen full,
tre äro tingen de goda.
Den förste är Gud Far,
den andre är hans Son,
den tredje är god Jungfru Maria.

Denne ble sunget for meg da jeg var liten. Denne sang jeg for min gutt da han var liten.

Nå har han en stund synes han er for stor for å bli sunget for.

Men etter å ha blitt påtvunget verset om månen, lar han seg synge for med dynen over hodet.

Stor liten.

Jeg tror det er den vakreste godnattsangen.

Tiden

Vi har tolv ure i huset
alligevel slår tiden ikke til.
Man går ud i sit køkken
henter kakaomælk til sin spinkle søn
men når man vender tilbage
er han blevet for gammel til kakaomælk
kræver øl, piger, revolution
Man må udnytte tiden, mens man har den
Ens datter kommer hjem fra skole
går ud for at hinke
kommer inn lidt efter
og spør om man vil passe den lille
mens hun og manden går i teatret
og mens de er i teatret
rykker den lille med noget besvær
opp i 3G
Man må udnytte tiden, mens man har den
Man fotograferer sin hidtil unge hustru
med blodrigt sigøjnertørklæde
og som bakkgrund et yppigt springvand
men næppe er billedet fremkaldt
før  hun forkynder at det så småt
er hendes tur til at få folkepension
så sagt vågner enken i hende
Man vil gjerne udnytte tiden,
men den blir væk hele tiden
hvor blir den af
har den nogensinde været der
har man brugt for megen tid
på at trække tiden ud
Man må benytte tiden i tide
flakke om en tid uden tid og sted
og når tiden er inde
ringe hjem og høre
"De har kaldt 95949392?
Der er ingen abonnent på det nummer"
Klik

 - Benny Andersen -

Lykke

Åtte øyne i hverandre.
Fire munner rundt et bord.
Fire vegger kring en lykke:
Vesla, Påsan, far og mor.

Åtte hender hektet sammen
til en ring om stort og smått.
Herregud - om hele vide verden
hadde det så godt.

- Einar Skjæraasen -